- en del af Odsherred Kommune
Bofællesskab, parcelhus, eje eller til leje ...
Fællesspisning Vallekilde

I Odsherred kan du bo på mange forskellige måder. Læs mere herunder, hvilke boformer vi kan tilbyde dig

Byggegrunde til bofællesskaber eller enfamiliehuse

Går du med en drøm om at bygge dit eget hus eller er I en gruppe der gerne vil etablere et bofællesskab, så er det også en mulighed i Odsherred. Odsherred Kommune har sat nogle arealer til salg til dette formål, men det er også muligt at finde andre mulige byggegrunde.

Har du lyst til at flytte i bofællesskab, så kontakt bosætningsteamet på tlf. 59 66 68 15 eller på bo@odsherred.dk, så kan vi hjælpe dig med at styre processen og etablere kontakt til andre, der ønsker det samme som dig.

Eksisterende bofællesskaber

Odsherred har allerede en del etablerede bofællesskaber med forskellige værdier og fællesskabsformer. De er bl.a. selvbyggede økohuse, lejeboliger eller etableret i gamle landejendomme, hvor der er masser af kvadratmeter til rådighed.

Nedenfor kan du læse mere om nogle af de fællesskaber der er i Odsherred allerede:

Landejendomme

Landejendomme rummer ofte mange kvadratmeter både i form af boligareal og tilstødende bygninger. Det giver gode muligheder for fritidsinteresser, iværksætteri, mindre bofællesskaber og gæsteværelser. Desuden følger der ofte en stor grund med til ejendommen, der giver mulighed for at have dyr og dyrke grøntsager. I Odsherred har vi mange charmerende landejendomme og du kan se her, hvilke landejendomme der er til salg lige nu.

Byhuse, parcelhuse og villaer

I Odsherred er der rig mulighed for at bo i byen, tæt på butiksliv og mennesker. Se her, hvilke byhuse, parcelhuse og villaer der er til salg i Odsherred lige nu.    

Lejeboliger - almene boliger eller privat udlejning

I Odsherred er det også muligt at leje en bolig. Odsherred Kommune har lavet en folder med information om boligselskaber og private udlejere. Desuden er det også muligt at finde almene boliger på Danmarkbolig.dk samt andre private udlejningsboliger i Odsherred på boligportalen.